Velkommen til klinikken

Sydhavsøernes Psykiatri er en del af det borgernære sundhedsvæsen i Region Sjælland. Klinikken, der er en psykiatrisk speciallægepraksis med ydernummer, dvs. behandling er gratis ved henvisning fra egen læge, udreder og behandler borgere over 18 år primært fra Sydsjælland og Lolland-Falster med psykiatriske problemstillinger. Konsultationer afvikles i klinik i Nykøbing F eller som videokonsultation, såfremt det er fagligt relevant.

Speciallæge i Psykiatri, Katinka Moltke, er uddannet læge fra KU i 2002 og uddannet speciallæge i psykiatri fra 2011. Af tidligere ansættelser kan nævnes overlægestillinger fra psykiatrien på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og Glostrup. Herudover erfaring som klinikejer/ praktiserende psykiater i København gennem 5 år.

Klinikken udreder og behandler indenfor følgende områder:

Klinikken henvender sig primært til personer i aldersgruppen 18-35 år fra hele landet.

Der tilbydes behandling af psykiske lidelser, hvor psykoterapi alene ikke har vist tilstrækkelig effekt, desuden udredning af unge der kæmper med mistrivsel. Henvisning fra egen læge skal være udførlig og dækkende for behandlingsbehov.

Der tilbydes ikke længere udredninger af personer over 30 år, medmindre det af henvisningen fremgår, at der vurderes et oplagt medicinsk behandlingsbehov. Således foretages der ikke udredninger / vurderinger af funktionsevne mhp. Sociale foranstaltninger alene eller på opfordring af jobcentre, misbrugsbehandlere, terapeuter mv. Ved behov for dette, anbefales der speciallæge undersøgelse. Der foretages ikke udredning af autisme og PTSD hos personer over 30 år. 

Denne justering af behandlingstilbud har desværre vist sig nødvendig efter manglende respekt for faglige vurderinger, klager og negative anmeldelser bl.a. på sociale medier.

Patienter i alle aldre med ønske og behov for medicinsk behandling og støttende samtaler, er naturligvis velkomne, vi henstiller til en god tone ved alle henvendelser, herunder tidsbestilling.

Kig indenfor på klinikken

Telefontid og booking

Klinikken har telefontid på hverdage i tidsrummet kl. 8.30-14.
Der kan lægges besked og patienter med behandlingsforløb, pårørende og samarbejdspartnere vil blive kontaktet inden for åbningstiden.
Patienter der er nyhenviste og vil bestille tid, skal kontakte klinikken onsdag fra kl.11-12.

Når der bookes en tid, tilsendes booking bekræftelse på SMS. Ligeledes afsendes booking reminder dagen før mødetid.

Telefonen er åben på alle hverdage. Der kan lægges besked ved akut behov for kontakt eller receptfornyelse (gælder kun patienter i forløb). Øvrige patienter, pårørende og samarbejdspartnere henvises til telefontid onsdag, torsdag og fredag fra kl.11-12.

Åbningstider

Konsultation:

Mandag: 8-18

Tirsdag: 8-16

Onsdag: 8-14

Torsdag: 8-14

Fredag: Efter aftale

Telefontid:

Hverdage fra 8.30-14

Nyhenviste patienter onsdage ml. kl.11-12

Praktisk information

Afbud

Afbud skal meddeles mindst et døgn før aftale. Der kan altid lægges besked på svarer. Ved manglende fremmøde uden afbud, eller afbud på dagen 2 gange inden for 6 måneder, vil behandlingsforløbet blive afsluttet.

Attester & erklæringer

Attester og erklæringer udfærdiges på regning. Der skal afregnes kontant.

Tidsbestilling

Tidsbestilling er hver onsdag fra kl.11-12. Da der er mange der ringer, må der påregnes ventetid. Aktuel ventetid for udredning og behandling, fremgår af Sundhed.dk.
Der tages kun voksne i forløb, der selv ringer og bestiller en tid.

Priser

Sygemelding: 300,-

Attester til studie/ SU mv.: 300,-

Tillæg til kørekorts attest:  500,-

Dokumentation for diagnose/ journalkopi: gratis

(Priser i DKK incl. moms)

Covid-19​

Klinikken holder sig hver dag ajour omkring sikkerhed, hygiejne, smitterisiko omkring Covid19, behandlinger, rettigheder mm. fra Sundhedsstyrelsen. Udviser du tegn på sygdom eller forkølelse så bliv bare hjemme, tag det med ro og kontakt klinikken telefonisk.
Mød færrest muligt antal personer.
Hold afstand, vask hænder med sæbe og/eller sprit hænderne ved ankomst i klinikken og inden afgang herfra.
Er du i tvivl om du er i risikogruppen, kontakt da klinikken eller egen læge.

Kontakt

Katinka Moltke,
Speciallæge i psykiatri

Sydhavsøernes Psykiatri
Toldbodgade 29,
4800 Nykøbing F

+45 77 99 48 00

Der kan findes andre speciallæger på Sundhed.dk, når klinikken er lukket.

Ved akut opstået psykisk sygdom henvises til:
Psykiatrisk Akutmodtagelse- Vordingborg, tlf: 58537030

Sydhavsøernes Psykiatri
Toldbodgade 29, 4800 Nykøbing F